1. ಕಾಲಂಗೆಯ್

    ♪ kālaŋgey
    1. (verb)
    2. to cease to live; to suffer death; to die.
  2. ಕಾಲಂಕೆಯ್

    ♪ kālaŋkey
    1. (verb)
    2. = ಕಾಲಂಗೆಯ್.
  3. ಕಾಳಂಗೆಯ್

    ♪ kāḷaŋgey
    1. (verb)
    2. to cease to live; to suffer death; to die.